panorama
terrasse outside sejour escalier chambre rooms garden

Denne typiske sydfranske landejendom ligger på toppen af et højdedrag med pragtfuld udsigt over området "Le Minervois". Lige nedenfor snor Le Canal du Midi sig gennem landskabet, der er præget af vinmarker, mandel- og oliventræer.
I middelalderen var Le Viala en borg, der på grund af udsynet kunne holde øje med de to dale og vejene mellem Narbonne -Toulouse og Beziers - Carcassonne.
Borgen blev senere til en landbrugsejendom, og i disse gamle bygninger har værtsparret, som er kunstnere, indrettet deres egen bolig og værksteder. Men hele den sydvendte del er indrettet til en meget stor feriebolig omfattende flere skyggefulde terrasser med pragtfulde udsigter, en stor pergola og en gårdhave med svømmebassin. Der er store frie arealer, hvor børnene kan tumle sig.
Det er et ideelt sted at holde ferie. Den fantastiske beliggenhed med panorama-udsigterne til Pyrenæerne gør, at man føler sig uden for tid og sted. Her er en utrolig fred og ro, til trods for at den lokale landsby Paraza kun er 2 km. væk, og storbyer som Toulouse, Montpellier og Barcelona
ligger i passende afstand til en udflugt. Området har haft en spændende fortid og der er utallige steder som er værd at besøge, såsom de befæstede middelalderbyer Carcassonne og Minerve og selvfølgelig Middelhavet kun 30 km. væk.

Priser 2010 pr. uge :
Juli, august : 3800 €
Juni, september : 3000 €
Jul, Påske : 2500 €
Resten af året : 2200 €
Weekend 2 nat : 880 €

Priserne er incl. sengelinned og håndklæder, samt varme i vintersæsonen. Denne feriebolig er beregnet til store familier, eller flere familier, der kan lide at organisere ferie sammen (15 - 18 pers.) Den indeholder 7 værelser, 5 badeværelser, en meget stor opholdsstue og et fuldt udstyret køkken (opvaskemaskine etc.). Flere terrasser med fantastisk udsigt, boulebane, stor have og selvfølgelig svømmebassin (12 m x 6,5 m) i en lukket gårdhave. Foruden de mange lokale frugt og grøntsagsmarkeder findes der et stort let tilgængeligt supermarked i 12 km afstand. I den nærmeste landsby Paraza (2 km) findes en købmand, et brødudsalg, en slagter og i sommermånederne en café.

DOMAINE du VIALA
Thalia Reventlow et Régis Cogranne
11200 Paraza - France
04 68 43 24 48
00 33 468 432 448
lodge@domaine-du-viala.fr

Pour nous situer précisément et voir notre environnement

Coordonnées GPS :
Latitude : 43.258800
Longitude : 2.816700